Referat af bestyrelsesmøde 20. august 2009
Oprettet 01-11-2009 under: bestyrelsen
Møde afholdt: 20. august 2009
Tilstedeværende:Thomas Cortzen, formand (TC)
Robert Zachrau, næstformand (RZ)
Anette Hansen, kasserer (AH)
Lisbeth Ditlefsen, seniorudvalgsformand (LD)
Nikolaj Have, sekretær (NH)
Ilse Engstrøm, motionistformand (IE)
1. Godkendelse af referat
Referatet blev godkendt.
2. Nyt fra kassereren
Kassebeholdning er d.d. 387.000 kr.
3. Nyt fra Formanden
Nøgler
Nøglesituationen blev diskuteret igen. RZ sørger for at kopiere nøgler, og lave sæt til bestyrelsen. Herefter laver NH et nøgledokument, som man skriver under på, når et bestyrelsesmedlem eller træner får udleveret nøgler.
TC har været til hovedbestyrelsesmøde. Der blev informeret omkring udbygning af området. Bl.a. vil der blive opført en petangue-hal på området bag ved tennishallen.
Vandingsanlæg
Der er blevet installeret en buffer-beholder, fordi vanding af banerne ellers ville give et for kraftigt sug i vandlednings-systemet. Desuden er der blevet installeret en ventil, så man ikke kan suge for kraftigt.
Vandningsanlægget har været defekt, men er nu blevet udbedret.
Internet-forbindelse
Der er mulighed for at, klubbens internet-forbindelse kan blive koblet på hallens trådløse anlæg, via en antenne på klubhusets væg. NH undersøger.
4. Beretning fra udvalgene
Veteran 35 rykker op i serie 1
Veteran 45+ rykker ned i serie 3
Veteran 50+ bliver i serie 1
Motionistholdet fortsætter uændret
5. Hjemmeside- og IT
NH har opsat et online dokument-system, hvor kontrakter, referater samt anden form for dokumentation opbevares. Systemet er baseret på Google Docs og kan tilgås af alle fra bestyrelsen via deres Google-konto.
6. Status Lysmaster
Lyset ved bane 6 og 7 har været ustabilt, men ser nu ud til at virke. Ved bane 1 og 2 er en enkelt lysmast defekt.
RZ undersøger hvad et kip-relæ koster til bane 6 og 7.
7. Planlægning af indendørs træning
NH opsætter booking-systemet - og sender besked ud til medlemmerne.