Referat af bestyrelsesmøde 9. november 2009

Tilstedeværende:
Thomas Cortzen, formand (TC)
Robert Zachrau, næstformand (RZ)
Anette Hansen, kasserer (AH)
Lisbeth Ditlefsen, seniorudvalgsformand (LD)
Nikolaj Have, sekretær (NH)

Fraværende:
Ilse Engstrøm, motionistformand (IE)

1. Godkendelse af referat

Referatet blev godkendt.

2. Nyt fra kassereren

Bestyrelsen gennemgik regnskabet som skal forelægges generalforsamlingen.
 
Kommentarer:
- Lokaletilskud indgår i årets resultat og budget for 2010
- Reklameindtægter: Her forventes øgede indtægter for næste år, baseret på tilsagn fra et par potentielle sponsorer
 
Udgifter til hjemmekampe
Da det er for tidskrævende og administrativt tungt at håndtere mange små bilag og tilbagebetaling af udlæg, vil der fremover blive stillet 400 kr til rådighed pr hjemmekamp. Det bliver så op til holdkaptajnerne at styre økonomien, og evt indkræve ekstra penge fra spillerne.
 
LD sørger for at informere holdkaptajnerne om dette.
 
Regnskabet og budgettet blev godkendt af bestyrelsen.

3. Nyt fra Formanden

Ejendomsudvalgsmøde
- TC afventer stadig møde vedr placering af petanque-hal
- TC har gjort opmærksom på, at hvis hallen kommer til at ligge tæt på vores tennisanlæg, vil vi gerne have lagt dræn ned
- Der blev fremlagt regnskab for Karlslunde Hallerne. De har store udgifter på grund af meget vedligehold, men det hænger stadig sammen.
 
Hovedbestyrelsesmøde
- Der har været dialogmøde med politikerne, hvor man kunne møde op og spørge om alt muligt. Udbyttet var dog tvivlsomt.
- Tilskudsskemaer: AH har indleveret tilskudsskemaer til Jørgen Grandjean og vi afventer nærmere
- Meritkurser: Bestyrelsernes medlemmer, eller andre, som bestyrelsen indstiller, vil kunne tage meritkurser - bl.a. førstehjælp, som foregår i Karlslunde Hallerne og er gratis
- Idrætsrådet erstatter det tidligere Idrætsunionen. Idrætsrådet vil varetage foreningens interesse
- Motionscentret har nu 1300 medlemmer og er den største klub under KIF. Flot!

4. Beretning fra udvalgene

Sæsonen er slut og intet nyt fra udvalgene. Juniorerne fortsætter dog træningen om tirsdagen.

5. Planlægning af generelforsamling

Tid og sted
Generelforsamlingen foregår onsdag d. 25/11 - kl. 18.00. Bestyrelsen mødes 17.30.
 
Der er sket lokaleændring. I stedet for Lille Sal er generalforsamlingen rykket til Lokale 1.
 
Dirigent
Lars Mortensen bliver dirigent.
 
Beretninger
- TC tager beretning for juniorer.
- IE fremlægger beretning fra motionistudvalget
- LD fremlægger beretning fra seniorudvalget
- AH fremlægger regnskab og budget
 
Valg til bestyrelsen
Alle fortsætter. Vi kunne dog stadig godt bruge en formand for juniorudvalget, som kunne hjælpe med trænersituationen samt kontakten til de unge.
 
Efter generalforsamlingen
Der vil efter generalforsamlingen blive serveret buffet.
 
Info til medlemmer
- Action NH
- Husk tilmelding til middag
- Bemærk lokaleændring til Lokale 1

6. Kontraktforlængelse, træner

Hvad synes juniorerne om træningen? Vi skal have bedre kontakt med de unge, og på den måde blive bedre til at tilpasse træningen, så det altid er sjovt at komme til træning. Kontrakten med Jakob udløber pr 1/1 - og inden da skal vi således have revurderet situationen.

7. Hjemmeside- og IT

I klubhuset har vi en bredhåndsforbindelse via TDC. Dette er dog over dobbelt så dyrt som hos konkurrerende virksomheder, så her vil skifte udbyder i løbet af kort tid.
 
I forhold til hjemmesiden er der stadig en længere række ændringer på ønskelisten, som vi håber at få tid til i løbet af de lange og mørke vinteraftener.

8. Evt

Oasen
TC har haft kontakt med Oasen, en ungdomsklub i Karlslunde, som har haft omkring 15 børn nede i Karlslunde Hallen, hvor de har spillet skumtennis fra kl 15-16 - sammen med de øvrige juniorer på det unge hold.
 
Seniortræning til foråret
Vi laver en rundspørge til den tid - i forhold til ønsker og behov.
 
Abonnement
Vi har et ungsenior-abonnement. Skal dette beholdes? Check vedtægter. Action: NH
 
Forstædernes Bank
- TC blev ringet op og tilbudt en overskuds-konto: 1,75% i rente. Vi får nu 1,3% i rente. Men da det ville koster 1% at hæve før tid, valgte vi at sige nej tak.